AKD og den grønne omstilling
Planlægningsprocessen og miljøvurderingen i forbindelse med etablering af vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) er omhyggelig – og dermed også tidskrævende.
Det er stadig det samme projekt vi arbejder med, dvs. i alt fem vindmøller på 112 m højde samt et solpanelanlæg på ca. 11 ha. Begge projekter har samme placering som tidligere meddelt.
På AKD er vi nu nået så langt, at vi har udarbejdet og indsendt det planlagte afgrænsningsnotat til Tønder Kommune. Dette notat beskriver bl.a. hvor møllerne og solpanelerne bliver placeret, hvor høje møllerne er, og hvilke umiddelbare påvirkninger der kan være i forhold til afstande til beboelser. Derudover indeholder notatet de første vurderinger af støj og skyggekast fra møllernes vinger. Der er også gennemført de første flagermus-, padde- og odder-undersøgelser.
Tønder Kommune har efterfølgende godkendt afgrænsningsnotatet, efter det har været i høring.
AKD har herefter fået grønt lys til at sætte gang i næste etape – som er den klart største etape. Nu skal der udarbejdes en Natur- og Miljøredegørelse (førhen hed den form for undersøgelse en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).
Natur- og Miljøredegørelsen skal bl.a. klarlægge, om VE-anlægget kan påvirke sjældne og fredede ynglefugle, og redegørelsen omfatter biotoper, vandmiljø og sjældne og fredede planter og dyrearter. Også landskabelige interesser og særlige naturtyper bliver vurderet. I redegørelsen indgår også hvordan anlægsfasen kommer til at foregå, med transporter mm., og der skal bl.a. laves undersøgelser af jordbunden hvor anlæggene skal placeres.
Når Natur- og Miljøredegørelsen er indsendt til kommunen, forventeligt i første halvår af 2027, skal redegørelsen myndighedsbehandles. Hvis det i myndighedsbehandlingen vurderes, at anlægget eksempelvis vil påvirke planter, dyre- eller fuglearter negativt, kan der stilles krav om at projektet enten ændres eller at der iværksættes tiltag, der kan kompensere for de negative påvirkninger. Først når alle ovenstående forhold er myndighedsbehandlet, kan redegørelsen komme i offentlig høring.
Efter høringsperiodens udløb skal evt. indkomne høringssvar vurderes og behandles, og endelig skal der udarbejdes en lokalplansansøgning og en byggetilladelse. Undervejs vil der også foregå en politisk behandling.
Det er svært at sige noget konkret om den resterende tidsplan på nuværende tidspunkt, men arbejdet vil som minimum vare 2-3 år og kan også strække sig over længere tid.
Her kan du se tidsplanen for Energipark Toftlund
Her kan du læse lidt om vores tidligere møder.
Her kan du finde alle de nødvendige dokumenter om projektet. Siden bliver løbende opdateret.
I vores ansøgning til Tønder Kommune har vi på hver af de to placeringer i henholdsvis Toftlund og Hønning valgt at ansøge om 5 vindmøller med en totalhøjde på omkring 110 m til vingespids.
Når vi siger omkring 110 m totalhøjde i stedet for at angive et nøjagtigt mål, hænger det sammen med, at vi skal have fat i brugte møller. Brugte møller hænger ikke på træerne, og vi kan derfor ikke være sikre på, at vi kan skaffe møller i netop den højde, vi egentlig foretrækker.
Vi går efter 2 x 5 stk. 2,0 MW møller, og de findes i forskellige fabrikater og størrelser i totalhøjderne 107-112 m.
De mest vindeffektive møller i det nævnte størrelsesinterval er 112 meter høje. De har en vingeradius på 45 m monteret på et 67 m højt tårn. Det samme tårn anvendes også til 107 m høje møller, hvor vingeradius er 40 m.
Produktionen afhænger bl.a. af højden over havet
Der er forskel på produktionen på de 2 placeringer pga. kotehøjderne, dvs. landskabets højde over havets overflade.
Toftlund-møllerne står ca. 32 m over havets overflade og vil producere 26,9 millioner kWh om året.
Hønning-møllerne står ca. 24 m over havets overflade og vil producere 25,6 millioner kWh om året.
Det giver en samlet produktion 53,5 millioner kWh.
Det tal skal sammenlignes med det projekt som vi oprindeligt ansøgte om med 150 og 180 m høje møller. De ville tilsammen producere 102 mio. kWh. Det projekt blev som bekendt bremset af Forsvarsministeriet, som ikke kunne godkende møllernes højde.
Som man ofte hører, bliver solaranlæggenes effektivitet løbende forbedret i disse år.
Det areal på omkring 10 ha som vi vil anvende til produktionen, ville for et år siden kunne producere godt 13 mio. kWh om året. Det tal er nu vokset til omkring 11 mio. kWh om året.
Den samlede energiproduktion i det nye projekt udgør derfor omkring 65 mio. kWh om året, sammenlignet med 112 millioner kWh om året i vores oprindelige projekt.
Og det behov vil have pil opad i takt med en stigende produktion på fabrikken.
Vindmøllerne ved Toftlund
Ved Toftlund har vi valgt at ansøge om vindmøller på 150 meter til vingepids. Det kunne være Vestas V136-vindmøller med en vingediameter på 136 meter. De store vinger betyder at de drejer langsommere rundt og dermed giver et roligere indtryk.
Vindmøllerne ved Hønning
Ved Hønning har vi valgt at ansøge om vindmøller på180 meter til vingespids. Det kunne være Vestas-V.163-vindmøller med en vingediameter på 163 meter. Vindmøller med denne højde er meget effektive.
FAKTA
AKD-Toftlund bruger årligt
Proces-varme 40 mio. kWh
Proces-el 20 mio. kWh
I alt 60 mio. kWh
Årlig VE-produktion
Tre Toftlund-møller a 4,5 MW 42 mio. kWh
Tre Hønning-vindmøller 6,2 MW 60 mio. kWh
10 ha solceller 10 mio. kWh
I alt 112 mio. kWh
6 vindmøller fordeles til
AKD-Toftlund 3 vindmøller
Fjernvarme, kostpris 1 vindmølle
Anpartsmølle 1 vindmølle
Fondsmølle 1 vindmølle
AKD’s bestyrelse har besluttet at opstille fem vindmøller og et solcelleanlæg syd for fabrikken samt fem vindmøller på vores areal ved Hønning.
Vi ønsker at projektet kommer lokal-området til gode ved at tre af møllerne afsættes til kostpris til borgere og kommunen.
Hvis du har spørgsmål, forslag eller kommentarer til projektet er du velkommen til at sende en mail til VE-rådgiver Tage Hansen på tha@tha-advisory.dk
På billedet ses fra højre direktør Jens Christian Jørgensen, formand for AKD Viggo Conradsen og VE-rådgiver Tage Hansen